Caldic logo
Caldic logo

Caldic og Cargill indgår aftale om at udvide deres partnerskab om enedistribution i Norden

24 april 2019

Caldic og Cargill indgår aftale om at udvide deres partnerskab om enedistribution i Norden

Partnerskabet giver et forbedret udvalg af løsninger inden for konsistensmidler til alle fødevareanvendelser på det nordiske marked

Malmø – 25.04.2019 Caldic og Cargill har indgået en aftale om at styrke det nuværende samarbejde og tilbyde Caldic eksklusive distributionsrettigheder til Cargills sortiment af pektin, carrageenan og xanthangummi i Norden. Derfor udvider Caldic Ingredients Nordic nu sit produktudbud på markedet for alle fødevareanvendelser. 

I mange år har Caldic Ingredients Nordic håndteret Cargills portefølje af stivelse og sødestoffer. Virksomhedens fødevareinnovationscentre i København og Knislinge i Sverige har forudsætningerne til at designe funktionelle fødevareløsninger til kunder og udvikle innovative koncepter efter de seneste markedstendenser. De markedsfokuserede kundeansvarlige og fødevareteknikere har gentagne gange bevist, at de skaber værdi for kunderne ved at tilbyde passende løsninger til specifikke anvendelsesbehov. 

"Vi er meget glade for at kunne tage det vellykkede forhold, vi har med Cargill i Norden, til næste niveau," udtaler Steen Gauliga, der er kommerciel direktør i Caldic Ingredients Nordic. "Cargills betydelige investeringer i deres løsninger inden for konsistensmidler og deres engagement i regelmæssig innovation er helt i tråd med vores egne værdier, der handler om at forsyne vores kunder med de nyeste produkter og anvendelsesløsninger."

Alain Dufait, der er administrerende direktør for stivelse, sødestoffer og konsistensmidler hos Cargill i Europa, tilføjer: "I løbet af de seneste år har Caldic vist sig at være en stærk partner for os. De har en fremragende kundestrategi og en stærk organisation. Vi er imponerede over Caldics iværksætterkultur samt over den måde, hvorpå de udvikler løsninger til deres kunder. Dette partnerskab lover godt for fremtiden, da det giver os mulighed for at nå ud til det nordiske fødevaremarked på en bedre måde."


Om Caldic
Caldic er en totaldistributør, der beskæftiger sig med produktion og distribution af løsninger inden for fødevaremarkedet, industrimarkedet, markedet for sundhed og personlig pleje og det tekniske marked. Med enheder i Europa, Nordamerika samt Asien og Stillehavsområdet ligger Caldics styrke i det globale netværk kombineret med lokal ekspertise, der giver fleksibilitet til at opfylde lokale behov og opbygge indenlandske partnerskaber. Virksomheden drives med interne lagre, produktionsanlæg, testcentre og teknisk ekspertise og tilbyder skræddersyede løsninger, der bidrager til kundernes forretningssucceser.
Læs mere på www.caldic.com

Om Cargill
Cargills 155.000 medarbejdere på tværs af 70 lande arbejder utrætteligt for at opnå deres mål om at nære verden på en sikker, ansvarlig og bæredygtig måde. Hver dag sætter de landbrugere i forbindelse med markeder, kunder med ingredienser og mennesker og dyr med den mad, de behøver for at trives. 
De kombinerer 153 års erfaring med nye teknologier og indblik for at fungere som en betroet partner for fødevare-, landbrugs-, finans- og industrikunder i mere end 125 lande. Side om side opbygger de en stærkere og mere bæredygtig fremtid for landbruget. Få flere oplysninger på Cargill.com og i nyhedscenteret.
Læs mere på www.cargill.com

Om stivelse, sødestoffer og konsistensmidler fra Cargill 
Cargills afdelinger for stivelse, sødestoffer og konsistensmidler udvikler og kommercialiserer bæredygtige ingredienser, der er fremstillet af vedvarende og naturafledte kilder.  Vi beskæftiger ca. 10.000 medarbejdere i 40 lande, der har forpligtet sig til at levere produkter af høj kvalitet til vores fødevare-, foderstof- og industrikunder.  Vi behandler majs, hvede, kartofler, ærter, tang, frugtskræl, solsikker, raps og soja for at fremstille et omfattende sortiment af værdiskabende ingredienser til føde- og drikkevareindustrien, papir- og bølgepapsindustrien, lægemiddelindustrien og industrien for husdyrernæring. Vi har en unik indgangsvinkel til hver af disse kategorier og er derfor i stand til at hjælpe vores kunder med at trives og til at forsyne dem med værdifulde produkter og tjenester.  Inden for fødevarer fokuserer vi på innovationer inden for sødme, konsistens samt protein og specialiteter, mens vores industrielle tilbud er udviklet til at levere vedvarende løsninger. Vores sortiment omfatter sødestoffer, stivelse, ætanol, surhedsregulerende midler, proteiner, konsistensmidler, majsolie, tørrede majsingredienser, specialiteter og ingredienser til dyrefoder.