Caldic logo
Caldic logo
9 april 2019

QC medarbejder

Danmark, Rødovre

Full time

Struktureret kvalitetsmedarbejder til fødevareindustrien søges

Til vores kvalitetsafdeling i Rødovre søger vi en struktureret og selvstændig medarbejder med erfaring fra fødevarebranchen. Du vil blive en del af kvalitetsteamet, som har ansvaret for QHSE (Quality, Health, Safety, Environment) i Caldic Ingredients Denmark, og herudover vil du arbejde tæt sammen med kollegaer i salg, produktion, applikation og administration.  Stillingen kan bedst betegnes som QC assistent kombineret med administrative QA opgaver. 

Opgaverne er blandt andet følgende:

  • Fysiske og sensoriske analyser af produktionsprøver
  • Vurdering af råvarer og færdigvarer
  • Opfølgning på eksterne analyseresultater
  • Hygiejne kontrol
  • Allergikontrol
  • Råvarekontrol inkl. certifikater
  • Stikprøver af recepter og CCP’er
  • Kontrol af udstyr anvendt på laboratoriet og produktionen
  • Sikring kalibrering af div. termometre
  • Reklamationsopfølgning
  • GMP runderinger
  • Questionnaires
  • Råvare og leverandørgodkendelser
  • Opdatering af SDS og  TDS’er
  • Ad hoc

Om dig

Du er et udpræget ordensmenneske og udfører dine opgaver med stor grundighed, mens du samtidig sørger for at afslutte opgaverne inden for deadline.

Du har erfaring med at strukturere dit arbejdsområde selvstændigt og med at have en bred kontaktflade internt og eksternt i virksomheden.

Du er i stand til at håndtere mange forskellige opgaver samtidig - også under pres, og du er service-minded over for kunder og kollegaer.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en uddannelse som laborant, procesteknolog, bachelor indenfor fødevarer el. lign.
  • Erfaring fra produktionslaboratorie - Kandidater med erfaring inden for fødevareindustrien foretrækkes
  • Gode evner og erfaring inden for IT (især Office-pakken, Dynamics AX og kvalitetssystemer)
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig at blive en del af en spændende virksomhed i en rivende udvikling med gode udviklingsmuligheder. Du vil få en bred kontaktflade til kollegaer i Rødovre og på andre sites i Danmark og Norden samt kunder og leverandører i ind- og udland.

Vi tilbyder dig kantineordning, pensionsordning, sundhedssikring, gode kollegaer og ordentlige personaleforhold.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 29. april 2019. Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte QHSE Manager, Tue Nøddekær, på tlf. 36 36 35 14.

Om os

Caldics danske hovedkontor ligger i Hedensted. Vi har derudover kontor og produktion i København, samt produktion i Silkeborg. I København har vi desuden vores Food Innovation Centre. Caldic i Danmark består af to selskaber: Henholdsvis Caldic Ingredients Denmark, som sælger og producerer fødevareingredienser, og Caldic Denmark, som sælger farmaceutiske og kemiske råstoffer. Denne opdeling skyldes, at vi gerne vil give de forskellige fagområder det fornødne fokus, og udnytte den specialiserede viden hos vores medarbejdere bedst muligt. Vi har dog et tæt samarbejde på tværs af selskaber, lande og industrier til gavn for vores samarbejdspartnere.