Caldic logo
Caldic logo

Vi tænker ud af boksen – også når det kommer til forpakning

Emballage behøver ikke være så firkantet! Emballage og forpakning af produkter behøver hverken at være kedeligt eller standardiseret. Med Caldic får du adgang til en verden af muligheder, når det kommer til at pakke dine produkter pænt ind. Vi sørger for, at dine produkter fremstår flot – om de står på lageret eller butikshylden, og altid med øje for fødevaresikkerheden.

I Norden har vi gjort det til en del af vores speciale, at tilbyde dig skræddersyet emballage. Det betyder, at vi både tilbyder et stort sortiment af forpakningsmateriale, i et bredt spekter af voluminer, samt yder rådgivning og sparring omkring ideer og udvikling af forpakningen. Nedenfor kan du se et udpluk af de løsninger vi tilbyder:

  • Volumetrisk dispenser: Pakning af tørre produkter, fx ris, salt, bønner og bulgur.
  • Multihead vejer: Pakning af produkter såsom nødder, tørret frugt og snacks.
  • Vridbor: Pakning af pulver og pasta.

Sikkerhed frem for alt

Fødevaresikkerhed er første prioritet for os. Derfor sikrer vi, at al emballage, som kommer i direkte kontakt med fødevarer, lever op til EC-lovgivningen samt den pågældende nationale lovgivning. For handelsvarer bliver dette sikret af vores samarbejdspartnere. For egenproducerede varer udvælger vi produktemballagen for at sikre, at den giver den korrekte beskyttelse af varen, uden at kontaminere den på nogen måde.

Fra big bags til breve

Som leverandør til nogle af de største fødevareproducenter på markedet ved vi, hvor vigtigt det er at du kan få den helt rigtige emballage i den helt rigtige størrelse til dit produkt. Vi tilbyder derfor en lang række muligheder inden for forpakning:

Big bags: Mono, dobbelt, lamineret og forstærket
Vi har to forskellige størrelser big bags; en mindre big bag som passer på en 800x1.200 mm Europalle, og en større variant som passer på en 1.000x1.200 mm SEA palle. Den færdige big bag er dækket af et overlagen og pakket i en semi-automatisk pakkemaskine. Vi har også mulighed for at sætte din label på vores big bags.

Kundetilpassede sække:
Produkterne pakkes i farvede PE sække af 5-25 kg. Det foregår gennem en fuldautomatisk proces, fra den interne container til den færdige palle. Alle sække pakkes på en ren Europalle af træ. Alle paller pakkes ind, så de er beskyttede under transport. De færdigpakkede paller kan også påføres din label hvis du ønsker det.

Breve: (min. 50x50 – max. 150x150)
Vores nuværende format for breve er mellem 100 mm and 140 mm i bredden. Længden er fleksibel og kan tilpasses det enkelte produkt. Vægten af pulverbreve er 33-65 g per brev, men doseringen testes med det pågældende produkt.

Primær og sekundær emballage

Ud over big bags, sække og breve tilbyder vi også en lang række muligheder for fremstilling af primær og sekundær forbrugeremballage – skræddersyet til dine produkter og lige til at sætte på hylden.

Eksempler på primær emballage:

  • Vertikale pillow bags og forstærkede pillow bags
  • Selvstående poser
  • Kartoner
  • Tuber med klips i enderne

Eksempler på sekundær emballage er æsker der fyldes ovenfra, display-æsker, wrap arounds m.m.