Caldic logo
Caldic logo
3 oktober 2017

Administrativ HR-koordinator med erfaring fra lønbehandling søges

Danmark, Hedensted

Full time

Til vores kontor i Hedensted søger vi en HR-koordinator, som har erfaring med HR-administration samt lønbehandling og samtidig kan fungere som personlig assistent for den administrerende direktør. Jobbet er et barselsvikariat med reference til vores HR Manager.

Dine opgaver vil blandt andet være:

HR

  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter, tillæg, funktionsbeskrivelse osv.
  • Gennemgang, kontrol, beregning og indtastning af løndata i lønsystem
  • Lønkørsler
  • Oprettelse af nye medarbejdere og vedligeholdelse af medarbejderdata
  • Koordinator på juridiske HR-spørgsmål og -sager
  • Håndtering af ansøgninger, introduktionsplaner og andre praktiske ting ved onboarding/offboarding
  • Håndtering af fortrolig information
  • Ad hoc-opgaver i HR-afdelingen inklusiv back-up til andre funktioner

PA

  • Personlig assistent for den administrerende direktør i Caldic Ingredients Denmark
  • Herunder mødeforberedelser, kalenderstyring, rejseplanlægning samt håndtering af fortrolig information
  • Ad hoc opgaver

Om dig

Som HR-koordinator/personlig assistent i Caldic Ingredients Denmark forventer vi, at du har en stor ordenssans, og at du formår at holde en god struktur og høj kvalitet i dine opgaver, selv under pres. Du overholder deadlines og prioriterer dine opgaver herefter. Du har god erfaring med og flair for at håndtere fortrolige informationer. Som person er du detaljeorienteret og service-minded. Du er positiv og fleksibel.

Dine kvalifikationer

  • Du har erfaring fra en lignende HR-funktion, og du har eventuelt en uddannelse inden for Human Ressource
  • Du har mange års erfaring med lønbehandling
  • Du har flair for IT og lærer hurtigt nye systemer og forretningsgange
  • Du har mange års erfaring med Microsoft Office
  • Du taler og skriver dansk perfekt dansk, samt engelsk på et højt niveau

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig at blive en del af en spændende virksomhed i en rivende udvikling. Du bliver en del af vores team i Hedensted og vil desuden arbejde sammen med gode kollegaer i ind- og udland. Vi tilbyder dig kantineordning, pensionsordning, gode kolleger og et selvstændigt job. Stillingen er fuld tid.

Ansøgningsfrist: 11. oktober 2017

Om os

Caldics danske hovedkontor ligger i Hedensted. Vi har derudover kontor og produktion i København, samt produktion i Silkeborg. I København har vi desuden vores Food Innovation Centre. Caldic i Danmark består af to selskaber: Henholdsvis Caldic Ingredients Denmark, som sælger og producerer fødevareingredienser, og Caldic Denmark, som sælger farmaceutiske og kemiske råstoffer. Denne opdeling skyldes, at vi gerne vil give de forskellige fagområder det fornødne fokus, og udnytte den specialiserede viden hos vores medarbejdere bedst muligt. Vi har dog et tæt samarbejde på tværs af selskaber, lande og industrier til gavn for vores samarbejdspartnere.