Caldic logo
Caldic logo
7 marts 2018

Kvalitetsmedarbejder

Danmark, Rødovre

Full time

Til vores kvalitetsafdeling i Rødovre søger vi en struktureret og selvstændig medarbejder med erfaring fra fødevarebranchen. Du vil blive en del af kvalitetsteamet, som har ansvaret for QHSE (Quality, Health, Safety, Environment) i Caldic Ingredients Denmark, og herudover vil du arbejde tæt sammen med kollegaer i salg, produktion, applikation og administration. 

Opgaverne er blandt andet:

  • Generel dokumentation og kvalitetsstyring inden for ovennævnte områder i samarbejde med teamet
  • Oprettelse og vedligehold af sikkerhedsdatablade og tekniske datablade
  • Håndtering af dokumenter på råvarer og færdigvarer
  • Oprettelse af råvarer og færdigvarer i relevante IT-systemer
  • Besvarelse af kundespørgeskemaer
  • Løbende opfølgning og opdatering på fødevarelovgivningen
  • Kvalitetsforbedrende projekter både i afdelingen og på tværs i organisationen
  • Udarbejdelse af procedurer og instruktioner
  • Ad hoc opgaver

Om dig

Du er et udpræget ordensmenneske og udfører dine opgaver med stor grundighed. Samtidig sørger du for at afslutte opgaverne inden for deadline.

Du har erfaring med at strukturere dit arbejdsområde selvstændigt og med at have en bred kontaktflade internt og eksternt i virksomheden. Du er i stand til at håndtere mange forskellige opgaver samtidig - også under pres, og du er service-minded over for kunder og kollegaer.

Dine kvalifikationer

  • Erfaring med kvalitets- og dokumentationsarbejde. Kandidater med erfaring inden for fødevareindustrien foretrækkes
  • Gerne uddannelse som laborant, procesteknolog, bachelor indenfor fødevarer el. lign.
  • Gode evner og erfaring inden for IT (især Office-pakken, Dynamics AX og kvalitetssystemer)
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig at blive en del af en spændende virksomhed i en rivende udvikling med gode udviklingsmuligheder. Du vil få en bred kontaktflade til kollegaer i Rødovre og på andre sites i Danmark og Norden samt kunder og leverandører i ind- og udland.

Vi tilbyder dig kantineordning, pensionsordning, sundhedssikring, gode kollegaer og ordentlige personaleforhold.

 

Ansøgninger uploades senest den 2. april 2018.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte QHSE Manager, Tue Nøddekær, på tlf. 36 36 35 14.

Om os

Caldics danske hovedkontor ligger i Hedensted. Vi har derudover kontor og produktion i København, samt produktion i Silkeborg. I København har vi desuden vores Food Innovation Centre. Caldic i Danmark består af to selskaber: Henholdsvis Caldic Ingredients Denmark, som sælger og producerer fødevareingredienser, og Caldic Denmark, som sælger farmaceutiske og kemiske råstoffer. Denne opdeling skyldes, at vi gerne vil give de forskellige fagområder det fornødne fokus, og udnytte den specialiserede viden hos vores medarbejdere bedst muligt. Vi har dog et tæt samarbejde på tværs af selskaber, lande og industrier til gavn for vores samarbejdspartnere.