Menu

Vores kultur

Hvem er vi?

Vi opererer i mere end 20 lande verden over, med en decentraliseret struktur, hvor vi tænker globalt og agerer lokalt. Diversiteten blandt vores medarbejdere afspejler vores globale tilstedeværelse. Vi kommer fra mange forskellige baggrunde og kulturer, med forskellige arbejdsmetoder og personligheder. I Caldic arbejder vi dog efter fælles mål i en fælles virksomhedskultur – en kultur som opfordrer til at tænke ud af boksen og fokusere på kreative løsninger, udviklet i samarbejde med vores kunder og leverandører.

Som et solidt, familieejet foretagende med en langsigtet vision, bevarer vi en flad organisation med et minimum af bureaukrati og korte kommunikationsveje mellem ledelse og vores højt værdsatte medarbejdere. Vi leder efter mennesker, som passer ind i denne ejerskabskultur, der er baseret på iværksættermentalitet og integritet. Mennesker, som ikke er bange for at tage initiativ og ansvar for at implementere deres ideer. Mennesker, som sætter pris på et dynamisk miljø og som har humor.

Hvad vi gør

Vi producerer

At arbejde i produktionen i Caldic indebærer, at man bidrager til innovative produkter. Vi leverer råvarer og materialer fra egen produktion til både Caldic brands og private brands, og kontrollerer hele processen lige fra opstart til forpakning.

Vi udvikler

I Caldic-laboratorierne har vores specialister slået sig sammen om udviklingen af nye, innovative produkter. Vi tester, tilpasser og afprøver - også i samarbejde med vores kunder – indtil vi finder frem til det endelige produkt, som lever op til vores høje standarder.

Vi distribuerer

Velfungerende distribution er altafgørende for vores kunders forretning, og bliver ofte kaldt ‘forretningens kerne’. Som distributør gør vi produkter fra vores leveran-dører tilgængelige for vores kunder og hjælper dem til at udvide deres rækkevidde og øge deres omsætning.

Vi sælger

At lytte, støtte, inspirere og bidrage til vores kunders succes er hvad vi gør i Caldics salgsafdelinger. Ud over at servicere vores eksisterende kunder på bedst mulig vis, arbejder vi altid på at udvide vores netværk, for at kunne stimulere den organiske vækst.

Vi støtter

Selvom det ikke er direkte synligt for omverdenen, er god støtte fra logistikkontorene nøglen til en virksomheds succes. De dækker alle områder, som bidrager til vores salgsaktiviteter og sikrer, at forretningen kører som smurt.

Vi leverer

Afhentning og levering af produkter er et vigtigt arbejde, og med det følger et stort ansvar. I denne sidste del af processen er det helt afgørende, at produkterne bliver transporteret sikkert og leveret punktligt på rette sted.